Tilbage i felten Dette var vores første uge tilbage på Høvelte kaserne, og i felten. Efter to måneder i vagtkompagniet, hvor nogle havde haft meget fri, og hvor andre havde haft mange vagter lige efter hinanden, var der selvfølgelig blandede følelser omkring dét at vende tilbage til det hårde liv i felten. Nogle havde savnet det, mens andre afskyede det som pesten, og hellere ville bruge resten af deres tid i Livgarden med at stå vagt.

GRIFO-tid! Hele denne uge skulle vi, som overskriften antyder, have GRIFO. GRIFO står for GRundlæggende Indføring i Fredsstøttende Operationer, og her skulle vi lære noget om de ting vi kommer til at beskæftige os med, hvis vi skal udsendes. Det er nemlig sådan, at Den Kongelige Livgarde en gang om året stiller med en stab og et pansret motoriseret infanterikompagni til den bataljon, som forsvaret har udsendt i Kosovo - KFOR.

Strengt fortroligt.

Ugen stod i øvelsens navn, nærmere betegnet kompagniøvelse 2, som skulle handle om fremrykning og angreb. Og som de fleste nok ved, så er angreb fysisk krævende, ihvertfald for infanteristernes vedkommende. Alt skal gå lynhurtigt - man skal være mobil, for hvis man bliver på det samme sted for længe, risikerer man at blive overrasket af fjenden eller falde i en fælde. Angrebet skal gå hurtigt og gnidningsfrit, så man overrasker fjenden på sengen og får ham nedkæmpet før han kan nå at få styr på tropperne og reagere på vores angreb.

GAB! Vi skulle tidligt op mandag morgen. Vi sprang stueeftersynene over som sædvanlig og gjorde klar til at blive transporteret til Jægerspris lige efter appel, som lå allerede klokken 6:45. Rygsækkene var for de flestes tilfælde blevet pakket søndag aften. Der blev kun taget det mest nødvendige med (toiletsager, gevær, ekstra tøj, basis, regntøj m.m. - regntøjet blev der aldrig brug for, da det var drønvarmt sommervejr hele ugen). Vi ankom til skydelejren klokken halv ni, og smed vores ting ind på stuerne.

I øvelseslisten for denne uge stod der egentlig kompagniøvelse 2½! Kompagniøvelsen skulle bestå af ophold i BSO kombineret med en række lektioner i kategorien enhedsuddannelse. Som sædvanlig er BSO synonymt med længere ophold i felten uden mulighed for at tage bad, og reduceret søvn fordi vi skal ligge i nærsikringer osv. osv. - Det hele er hørt før. Dette var også grunden til at 2. kompagni blev rigtig glade da vi hørte, at BSO var aflyst.

Som nævnt i dagbogen for sidste uge skulle vi have bataljonsøvelse. Det er altså ikke kun vores kompagni, som deltager, men også 1. PNINF og stabskompagniet. Det primære formål med øvelsen var at teste officerernes og befalingsmændenes evner til at lede slagets gang i en krig, men der blev alligevel også holdt øje med hvordan garderne klarede sig, og om de opførte sig feltmæssigt korrekt osv. Øvelsen startede mandag middag. Vi skulle tidligt op, da vi havde appel allerede klokken 6:25.

Jep, endnu en øvelse, denne gang kompagniøvelse 3. Pansermaskinkaninerne (det er ikke en stavefejl) brugte hele ugen i Oksbøl, hvor de havde en skydeperiode. Resten af kompagniet var på øvelse i øvelsesterrænet omkring kasernen fra tirsdag til torsdag. Mandagen startede lidt dårligt. Vi havde først appel klokken 11, så jeg valgte at sove derhjemme søndag nat og så tage ind på kasernen om formiddagen. Og her gik det så galt: Det lykkedes mig at sove over mig!

I skoven Dette var en stille og rolig uge hvor vi mødte sent og fik tidligt fri det meste af tiden. Ugen skulle bruges på lige at få det sidste enhedsuddannelse på plads, samt at klargøre til Jyllandsperioden som strækker sig over den næste måneds tid. Der skulle derfor også ryddes op på kasernen, eftersom vi ikke kommer tilbage før Jyllandsperioden er slut. Når vi skal have weekendorlov bliver vi aftrådt i Jylland, hvilket jyderne jo nok er glade for.