Dette er min dagbog for min værnepligtstid i Den Kongelige Livgarde, og jeg håber at den kan give et godt billede af hvordan det var at være garder i 2002. Indlæggene starter med uge 1, og dækker en uge af gangen, op til uge 54.
Posts
Uge 01: Velkommen til Den Livlige Kongegarde
Rekrutter på gale streger Den 3. december var min første dag i Livgarden. Vi mødtes en 750 mennesker på garderkasernen Høvelte klokken 12 middag. Vi startede selvfølgelig dagen udendørs i en kold decemberregn. Jeg tror, at vi alle havde en fornemmelse af, at nu ville vores dagligdags liv blive væsentlig anderledes - spørgsmålet er, om man kan tilpasse sig de ændrede forhold, der eksisterer i forsvaret og samtidig trives. Hvis man ikke trives i forsvaret, bliver det nogle pinefulde 12 måneders værnepligt.
Posts
Uge 02: Varmt vand
Skabsoplægningen skal spille maks! Det første, vi opdagede, da vi mødtes søndag aften var, at der var kommet varmt vand i bruserne. Efter en hel uge med iskolde morgenbad var der for første gang lidt glæde i tilværelsen.
Vi begyndte efterhånden at finde ud af, hvordan tingene fungerede i Livgarden. Dagen startede klokken 5:00 om morgenen, hvor vi står op (den første uge blev vi vækket af sergenterne) og sluttede igen sent omkring klokken 20:00 om aftenen.
Posts
Uge 03: BSO 1
I BSO midt i en skov Midt på ugen var vi på BSO 1. 48 timer i felten med en enkelt overnatning. BSO’et blev anlagt i nærheden af kasernen, så vi ikke skulle gå så langt med vores fuldt oppakkede rygsæk, basis og gevær. Vi fik selvfølgelig udleverede feltrationer, men ellers så var det bare os og vores udrustning. Ikke noget med civile toiletter - hvis man skulle skide, så foregik det i et hul i jorden, der blev gravet til formålet (et såkaldt latrin).
Posts
Uge 05: Æselspark
Urelateret foto... Om torsdagen var hele vores gruppe samt andre fra delingen en tur til København, nærmere bestemt Kultorvet, hvor der ligger en café, der hedder Klaptræet. Garderne fra Vagtkompagniet kommer ofte hen på Klaptræet, hvor de kan få gratis øl gennem en lille ceremoni, som vi som rekrutter skulle deltage i. I rekruttiden kan man (fuldstændig frivilligt) vælge at blive ydmyget i et kvarters tid og så til gengæld få et æselsparkskort med mindst to garderes underskrifter.
Posts
Uge 06: BSO 2
Fremrykning Denne uge bød på BSO 2, denne gang med to overnatninger fra tirsdag til torsdag. Vejret var lidt bedre denne gang (fra 0 til 5°), men nætterne var stadig en kold oplevelse. Den første nat sov jeg mellem en og to timer, og den anden nat sov jeg ca. tre timer. Grunden til dette er, at vi skulle ligge på vagt i en time af gangen og bagefter sove tre-fire timer før vi skulle på vagt igen, så man fik hele tiden nattesøvnen forstyrret, fordi man skulle op.
Posts
Uge 07: Gas!
Gas! I denne uge var vi et par dage i felten (lige udenfor Sandholm-lejren). Den første dag brugte vi stort set på at grave stående skyttehuller. Vi var to mand om et hul, og det tog ihvertfald nogle timer at grave. Mit hul var ekstremt irriterende, da der var meget hårdt ler i undergrunden og nogle store sten. Dagen efter lærte vi at kommunikere med hinanden på tværs af skyttehullerne, så alle fik at vide, hvad der foregik, og hvad de skulle gøre (princippet kaldes for kommandoforplantning).
Posts
Uge 08: Tyrens røvhul
Handlebane Den 22. januar var vi på handlebaner i felten. Vi gennemgik en gruppehandlebane, hvor 2 mand skal bokse sig frem gennem terrænet og nedkæmpe eventuelle fjender (i dette tilfælde var fjenderne papskiver). Her blev selve bokse-teknikken øvet - der er nogle regler for, hvor langt man må være fra hinanden, når man løber frem, hvor længe man må løbe og hvordan man reagerer, hvis éns makkers gevær får funktionsfejl.
Posts
Uge 09: BSO 3
Gruppefoto Endnu engang på BSO, igen med to overnatninger. Forinden havde vi fået besked på at pakke alt vores rygsæks indhold ned i vandtætte plastikposer, og vi fik ikke at vide hvorfor. Der cirkulerede en del rygter om, at vi skulle have vandpassage, hvilket resulterede i mange negative udtalelser i delingen. Vi pakkede dog vandtæt, som vi fik besked på. Det optimale er at lægge en sort affaldssæk i rygsækken og så pakke alt ned i den.