DAGBOG

Uge 07: Gas!

Gas!

I denne uge var vi et par dage i felten (lige udenfor Sandholm-lejren). Den første dag brugte vi stort set på at grave stående skyttehuller. Vi var to mand om et hul, og det tog ihvertfald nogle timer at grave. Mit hul var ekstremt irriterende, da der var meget hårdt ler i undergrunden og nogle store sten. Dagen efter lærte vi at kommunikere med hinanden på tværs af skyttehullerne, så alle fik at vide, hvad der foregik, og hvad de skulle gøre (princippet kaldes for kommandoforplantning). Der blev kommunikeret frem og tilbage om fjendebevægelser, ammunitionsbeholdning, antal døde og sårede osv.

Vi lærte også lidt om, hvordan man op- og nedgravede panserminer (ja, vi skulle selv slæbe dem med ud i terrænet!). Vi lærte en teknik, der hedder “hastig minesøgning”, som kort sagt går ud på at stikke en kniv i jorden med et par centimers mellemrum for at se, om der gemmer sig en mine dernede. Spørg mig ikke, hvorfor det bliver kaldt hastig minesøgning, for det går ret så langsomt!

Ugens højdepunkt var, da vi skulle i gaskammer. Hele delingen skulle ind i et gaskammer med tåregas i en opløsning på 2% (til sammenligning bruger politiet tåregas i en 10% opløsning). Vi skulle prøve, hvordan det var at blive udsat for gassen, og så tage gasmaske på. Virkningerne er, at éns øjne begynder at løbe i vand, og snottet vælter ud af næsen, og man får en kraftig pebersmag i munden.

Der var et par stykker, der fik det rigtig dårligt (én af dem havde i øvrigt konverteret til militærnægter og nægtede at gå ind i gaskammeret igen - han var lige ved at blive indberettet for ikke at følge ordrer, hvilket er en rimelig slem ting).

Bagefter var der en lille konkurrence om, hvem der kunne holde længst i gaskammeret uden gasmaske på. Jeg meldte mig selvfølgelig frivilligt sammen med 6 - 7 andre. Jeg havde fundet ud af, at jeg (som den eneste i delingen) var stort set immun over for gassen, så mens de andre tog gasmaske på allerede efter et par sekunders gaspåvirkning, blev jeg stående med et stort smil på hovedet i flere minutter (indtil jeg fik besked på at tage gasmasken på igen).

Det vakte lidt respekt i kompagniet, at jeg var immun over for gassen. Der havde dog også været én anden (fra et andet kompagni), som slet ikke kunne mærke gassen.

Ugen bød også på en 15 km-march iført skyt (dvs. kampuniform, basis, gevær og hjelm).

comments powered by Disqus