DAGBOG
Uge 50: Jylland: Bataljonsøvelse med garderhusarregimentet
På denne øvelse skulle der ske ting og sager, og det gjorde der! Hele øvelsen involverede, foruden os selv (Den Kongelige Livgarde) også 1. panserbataljon fra Gardehusarregimentet samt dele af Ingeniørregimentet.
Mandag eftermiddag ankom jeg lidt forsinket til Oksbøllejren sammen med de sidste andre. På det tidspunkt var klokken ved at være et, og den forestående øvelse var sådan set allerede i sin indledende fase. Jeg skyndte mig at klæde om til kampuniform og pakke min rygsæk. Jeg sørgede for at blive sløret i bøtten og hjalp til med at pakke PMV’erne med delingsmateriellet. Vi kørte et stykke væk fra lejren og oprettede BSO i en lade ved 17-tiden. Og så gik vi i gang med at grave kampstillinger. Vi skulle nemlig lære at lave nogle komplette, underjordiske feltbefæstede kampstillinger med løbegange og det hele… as good as it gets!
Vi blev hjulpet af ingeniørregimentet som bidrog til gravningen med nogle rendegravere som konstant arbejdede på højtryk. Så der lå ikke så meget gravearbejde i det for vores vedkommende. Vores arbejde bestod mest i at udbedre stillingerne, fylde sandsække (og der skulle fyldes mange!!), sætte trærammer i hullerne for at forhindre dem i at styrte sammen samt sløre hullerne med græstørv så fjenden ikke så let får øje på dem. Vi arbejdede ud til meget sent på natten med skyttehullerne, og den første dag stoppede vi først ved 1-tiden. Vinteren er så småt begyndt at vise sig i form af tidligt mørke. Det blev mørkt allerede ved halvfem-tiden så vi havde ikke meget dagslys at arbejde i. Det lykkedes mig også at falde i et skyttehul i mørket, men jeg kom heldigvis ikke til skade. I løbet af natten skulle jeg op i et par timer og holde øje med at manden i rendegraveren ikke faldt i søvn. Jeg er glad for at vi skulle sove i en lade, for hele mandagen havde det været dårligt vejr. Vi havde haft regelmæssige byger hele dagen.
Tirsdag stod vi op kvart over seks. Jeg måtte have forstrukket noget i mit højre knæ da jeg faldt i skyttehullet, for da jeg vågnede om morgenen havde jeg ondt i knæet. Da der blev spurgt om der var nogle lægesøgende meldte jeg mig, så jeg lige kunne få lægen til at kigge på det. Jeg blev kørt ind til infirmeriet i Oksbøllejren sammen med et par andre lægesøgende. Én af dem sagde, at der havde været mange, der var faldet i de lumske skyttehuller i mørket. Lægen sagde, der ikke var noget galt med mit knæ, så jeg fik bare en seddel hvor der stod at jeg kunne træde ud pga. smerter.
Jeg spiste morgenmad i cafeteriet, hvilket var et stort plus. Vi søger altid at undgå at spise af vores feltrationer hvis det er muligt. Det er de færreste ting vi spiser fra dem: Rugbrød, spegepølse, leverpostej, kiks, chokolade, den varme ret (som oftest er ganske god), og en gang imellem kartoffelmospulveret. Vi har en stor “madkasse” i PMV’erne som vi nogle gange fylder op med dåsesodavand, og så køber vi pasta med hjemmefra til den varme ret.
Den mest hadede ting i feltrationen er nok den vamle torskerogn - den er der INGEN der spiser! Nå, men resten af dagen gik med at lave skyttehullerne færdige. Vi havde nogle papirer der viste helt præcist hvordan de skulle se ud, og hullet for dyseholdet skulle se anderledes ud end hullet for LMG-holdet… Og så fik vi også fældet nogle træer med medbragte økser, som altid har været en del af delingsmateriellet. Grenene blev hugget af træerne og lagt rundt om løbegangene for at skjule dem.
Denne gang blev vi ikke lige så sent færdige, så der var tid til både at spise og sove. Jeg havde dog vagt igen i løbet af natten. Denne gang skulle jeg sidde i 1. gruppes PMV. Vejret var stadig noget lort, det havde i det hele taget været meget kaotisk hele dagen: Først skinnede solen, så regnede det, og så skinnede solen samtidig med at det regnede! Man får hurtigt varmen af at stå og grave, så regnjakkerne blev aftaget og pålagt med jævne mellemrum.
Onsdag morgen skulle vi op kvart i fem. Vi havde travlt og nåede ikke at spise morgenmad. Vi havde pakket alting ned aftenen inden, så kun vores soveposer lå fremme. Vi rykkede hurtigt ud i PMV’erne for at angribe 1. PNINF i en eller anden makaber kampstilling. Og de skulle så angribe os bagefter. Jeg var ikke med i angrebet da jeg stadig havde ondt i knæet. Så rykkede vi hen i de kampstillinger som vi havde brugt hele mandagen og tirsdagen på at lave. Der lå vi i et par timer og kogte indtil vi blev angrebet af gardehusarerne! Det var for en gangs skyld godt vejr, hvilket jeg er glad for. Hvis regnen havde væltet ned, ville kampstillingerne og løbegangene have været fyldt med en kvalmende kombination af vand og uigennemtrængeligt mudder. Men jorden var heldigvis kun fugtig, og med lidt mudder rundt omkring.
Nogle gardehusarer angreb os bagfra til fods mens en ordentlig flok kampvogne af typen Leopard 1A5 tromlede frem foran os og parkerede lige oven i vores stilling. Det var ikke meget vi kunne gøre over for kampvognene selvom vi har TMG og dysekanon, for de var rimelig hurtigt over os. Men dem der angreb os til fods var lette mål. Angrebet sluttede, og vi kunne gå i BSO allerede ved 20-tiden og forpleje varmt: Hakkebøf med løg!! Mums! Vi var hurtigt i posen og fik indhentet en del af den tabte søvn den nat. Min vagt foregik igen i 1. gruppes PMV. Der var gået lidt kludder i vagtplanen så jeg kom alene på vagt i en times tid lige før vi skulle stå op, så det var næsten perfekt.
Torsdag morgen: Op klokken 4! Vi brugte hele formiddagen på at angribe Brikby sammen med gardehusarerne. De havde de samme angrebsteknikker som os og skulle angribe en bestemt del af byen, mens vi tog en anden del. Så havde vi en times frokost hvor nogle af os benyttede muligheden til at forpleje varmt, og så angreb vi Brikby igen!! Årsagen til at vi skulle angribe byen 2. gang var, at 1. PNINF havde beklaget sig lidt over, at de ikke havde nået at udnytte deres kampstillinger ordentligt. Så kan de sgu lære det!
Da klokken blev 16 havde vi tilbagemelding fra kompagnichefen. Han mente, at vi havde klaret det rigtig godt! Vi havde været nødsaget til at vente på gardehusarerne som vi var løbet fra under den hastige fremrykning. Vi måtte også tage nogle af deres mål for dem, fordi de ikke havde været klar. Som en bonus fik hele kompagniet lov til at købe pizza og sodavand den aften i stedet for den infamøse feltration. Vi gik i BSO i vores gode gamle lade allerede klokken 17, og et par timer senere sad vi og guffede pizza og drak cola. På det tidspunkt regnede det voldsomt, og jeg tror at alle var ekstremt glade for at vi ikke lå udenfor i en eller anden skov. Det var jeg ihvertfald. Denne gang var der også kun én vagt om natten. 2 mand i en nærsikring. Vi havde været lidt forudseende og slået en bivuak op over nærsikringen og foret den med tæpper så man kunne ligge tørt og varmt selvom det regnede. Det regnede dog ikke på min vagt fra klokken 2 til 3.
Op klokken 4 fredag morgen. Der var tid til morgenmad denne gang, og bagefter sad vi op i PMV’erne og angreb gardehusarerne i en skov. Vi benyttede os af bevægemåderne i uoverskueligt terræn, heriblandt formationerne lille-T og stort-T. Angrebet gik rigtig godt. Klokken halv ni var der endex - slut på øvelsen. Efter nogle glade tilråb kørte vi tilbage til Oksbøllejren og vedligeholdte stumper. Det virkede lidt malplaceret at vedligeholde tingene udenfor i regnvejr, hvor geværene hurtigt blev våde igen, og rustede godt og grundigt. Midt i vedligeholdelsen fik vi tilbagemelding fra bataljonschefen (oberstløjtnant Lawes). Han havde kun positive ting at sige, og han roste 3. deling for vores overraskende flankeangreb på Brikby. Brigadechefen havde også fulgt med i øvelsen, og havde været meget tilfreds med det, han havde set.
Vi afsluttede vedligeholdelsen og kørte med busserne til Fredericia banegård for at komme hjem til velfortjent weekend. Gardehusarerne blev aftrådt næsten samtidig med os, og kørte med i busserne.
Alt i alt havde det været en god uge, specielt fordi vi har lavet så mange varierede ting. Vi har mødt en masse soldater fra andre regimenter, og vi har ligget varmt og tørt om natten, hvilket betyder utrolig meget. Regnen nåede aldrig rigtig at ødelægge øvelsen for os - de største byger kom for det meste når vi var indendørs, og kampstillingen undgik også at blive forvandlet til en enorm mudderkage. Og så var det selvfølgelig også en oplevelse at se kampvognene “live” for første gang.