Uge 36: Lidt fritid

Dette var en ganske begivenhedsløs uge set ud fra hvad jeg foretog mig i forsvaret. Mandag og tirsdag havde jeg min sidste ferieorlov, onsdag havde vi Ø-fri, og torsdag var jeg reserve 2. Ham der havde været “ej mødt” sidste gang, var mødt op denne gang, og ham der altid var lægesøgende (og som havde sørget for at jeg kom på vagt i forrige uge), havde fri. Så reserven blev overhovedet ikke taget i brug denne gang.

Så kunne jeg kun ærgre mig over, at jeg var reserve 2, og ikke reserve 3 eller 4. Forskellen er, at når hele vagtholdet står antrådt i Ø-påklædning (kampbukser og tjenesteskjorte med baret, gevær, bajonet og ugejlede fejltstøvler), og IH finder ud af, at der ikke mangler nogle gardere til vagten, så får reserve 3 og 4 fri med det samme. Reserverne 1 og 2 skal derimod blive på kasernen, være med til indøvelse af vagtskiftet om morgenen, pakke den grønne sportstaske som man altid tager med på vagten, og skifte til blå vagtmæssig. Disse reserver skal altså være med lige indtil vagtskiftet forlader kasernen. Hvis der f.eks. er nogen som er så uheldig at være fuld, eller nogen som har smadret sin vagttaske, så indsættes reserven. Og ja, det kan godt være rimelig surt når man af IH i sidste øjeblik får at vide at man skal på vagt, når man nu havde regnet med at skulle have fri. Men sådan er det at være reserve.

Men denne gang blev der altså ikke brug for reserven, så jeg blev aftrådt til civil slinger. Inden jeg tog hjem, gik jeg dog lige en tur forbi Kaj’s Foto, som havde indrettet sig i kasernens teorilokale. Her kunne man få taget nogle portrætbilleder i henholdsvis blå vagtmæssig og rød galla. Da jeg desværre aldrig havde haft mulighed for at have rød galla på til vagten, og derfor ikke havde nogle billeder af mig selv i rød galla, kunne denne mulighed naturligvis ikke ignoreres.

Fredag havde jeg også fri, da vi var aftrædende. Dette var iøvrigt også vores allersidste dag på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Jep, slutningen på vagtkompagniet. Ikke flere vagter, og ikke flere gnavne IH’ere der uddeler “ekstra puds” i flæng. Så hele vagtholdet benyttede naturligvis muligheden for en sidste samlet bytur, hvor selv vores sergenter var med.

Efter en velafsluttet bytur og 1-3 timers søvn var det blevet lørdag. Der var stueeftersyn klokken 7:30, hvor vi skulle have pakket alle vores stumper. Så brugte vi nogle få timer på at få gjort rent og afleveret en del af vores vagtudrustning (den del, der ikke skulle med tilbage til HØK), og så blev vi transporteret tilbage til Høvelte kaserne. Men inden da skulle vi lige have karakterer! Ja, i forsvaret får man åbenbart også karakterer for sin indsats. Man får en karakter lige efter vagtkompagniet, og en til når man har afsluttet værnepligten.

Karakteren betyder vist ikke noget som helst, med mindre man ønsker at indgå kontrakt med DIB’en. Så skal man have B2, som er middelkarakteren. Der findes to andre karakterer, A1 og C3 - disse kan kombineres, så der i alt er 9 varianter, f.eks. A2 og C1. Jeg havde regnet med at få B2, så alle (inklusive mig selv) var rimelig overraskede, da jeg fik C3, som er det laveste. IH, som gav karakteren, mente ikke at jeg kunne mine alarmbestemmelser selv på den sidste vagt, hvilket er løgn. Min sergent på vagten havde gjort meget ud af, at vi kunne bestemmelserne, og han havde givet os en prøve for at teste, at vi kunne dem. Og det kunne vi alle sammen. Desuden havde IH ingen mulighed for at vurdere om jeg kunne bestemmelserne, for han spurgte mig aldrig.

En anden grund til at jeg fik C3 var også, at jeg havde fået 5 “dårlig puds” på en måned. Til det vil jeg sige, at en af de andre gardere havde fået 6 dårlige puds, og han fik B2. Karaktererne var generelt ikke særlig sigende - der var også en der havde været meget syg, og han fik C3 kun fordi han ikke havde været til stede, så IH kunne vurdere ham…

Da vi ankom til Høvelte, skulle vi lige lægge vores skab op før vi fik lov til at holde ferie. Alle, lige bortset fra pansermaskinkanonsektionen, havde nemlig en uges velfortjent ferie efter vagtkompagniet. PNMK-sektionen skal på skydebane, så de får i stedet deres ferie i løbet af august.

Ifølge planen skulle vi have haft fri klokken 14:30, men vores befalingsmænd havde selvfølgelig besluttet sig for at presse os lidt ekstra så vi kunne få fri omkring en time tidligere. Dét kan man vist ikke have så meget imod…