Uge 35: En midsommervagt

Ugen startede om tirsdagen med en Amalienborg-vagt. I starten øvede vi en del ekscercits på ø-dagene, men her for nylig er vi begyndt at få fri på samtlige ø-dage. Hvis vi så klarer os dårligt ekscercitsmæssigt på en vagt, øver vi det den dag vi aftræder vagten. Og hvis det bliver nødvendigt, så inddrages ø-dagene også, men det er ikke sket endnu. Vi havde altså ø-fri om mandagen, og jeg skulle på Amalienborg tirsdag.

Sommeren var for alvor kommet til landet, så det så ud til at blive en meget varm vagt. Og ganske rigtigt - temperaturen nåede helt op på over 28°. For at give et billede af den ekstreme hedebølge, der herskede den dag, er her et uddrag fra netavisen InfoPaq:

“Solens stråler, der bruner mangen en danskers krop i disse dage, er netop nu farligere end nogensinde.

Solcreme med mindst faktor 20 er minimum, anbefaler eksperter, og hvis børnene skal ud i solen, bør de smøres med faktor 25-30, lyder rådet fra cand. scient. Paul Eriksen fra Danmarks Meteorologiske Institut. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er kombinationen af et tyndt ozonlag og et kraftigt højtryk, der giver en voldsom dosis af solens farlige UV-stråler. Et UV-indeks på 7,0 er normalt det maksimale for Danmark. Men den ramme blev sprængt tirsdag, da man nåede op på 7,1”.

Garderne på Marselisborg slot havde af dronningen fået lov til at bære garnisonshuer i stedet for bjøneskindshuen, der kan blive som en ovn indeni på en varm dag. IH mente dog, at vi sagtens kunne marchere til Amalienborg med bjørneskindshue på. Det kunne vi også, men varmen viste sig senere alligevel at få ram på os. Allerede en time efter vagtskiftet var der én fra min afløsning der faldt om af hedeslag. Selv havde jeg fået den værste post af dem alle. Da det var blevet tilstrækkelig sent til at skyggerne begyndte at sænke sig over de andre poster, stod jeg stadigvæk med solen lige i ansigtet. Jeg klarede dog skærene uden at skabe mere postyr, men den næste afløsning var allerede gået over til garnisonshuerne, som vi havde på indtil klokken 6 dagen efter.

Det værste ved sådan en varm vagt er, at man ikke har mulighed for at tage frakken af eller tage et koldt bad. Allerede da vi marcherede ind på Amalienborg haglede sveden af mig, og lugten forsvandt først over 24 timer senere, da jeg tog et bad på kasernen. Det er ikke nogen sjov fornemmelse at rende rundt med den lugt i over 24 timer og samtidig være klam over hele kroppen selvom man har skiftet undertøj. Det lykkedes mig dog alligevel at få lidt søvn i løbet af natten - mellem 1 og 2 timer.

Det var også i løbet af natten, at det lykkedes for sergenten at gøre sig uheldigt bemærket. Han havde besøg af nogle sergentelever som skulle sættes lidt ind i, hvordan tingene fungerede på stedet. Han havde så taget dem med om bag Frederik den ottendes palæ for at vise dem postruterne samt alarmopstillingerne. Officielt boede der ingen kongelige på slottet, hvilket er grunden til at denne vagt var en palævagt, men uofficielt så det lidt anderledes ud. Så da sergenten kom gående sammen med sergenteleverne omme i baghaven, fik han pludselig øje på fire personer, der sad og grillede. Det var ingen ringere end kronprins Frederik, Mary Donaldson, prins Joachim og prinsesse Alexandra. I stedet for at præsentere gevær og blive potentielt offer for nysgerrige spørgsmål om hvad de dog lavede i baghaven, valgte de at liste lige så stille og roligt væk, som de var kommet.

Bortset fra dette var vagtperioden stort set rippet for spænding. En af de andre gardere i min afløsning havde stået i næsten to timer og forberedt sig mentalt på flaghejsningen klokken 8, hvor vi skulle præsentere gevær. Dét siger lidt om, hvor meget man egentlig kan kede sig…

På hjemmarchen svedte vi igen som gale, og blev mildest talt ligeså våde som hvis vi lige var trådt ud af et brusebad. Da vi var kommet tilbage til kasernen, var IH glad: Han vidste, at vores vagt havde været som en tur i mikrobølgeovnen, og han var imponeret over at vi stadig kunne “holde fanen højt”, som han udtrykte det, og lave en ordentlig hjemmarch. Som en lille bonus fik vi lov til at købe isvafler under den efterfølgende motionstur. Og hvis nogen tror, at IH betalte for dem, så har de taget fejl af hvad det vil sige at være IH. Men det var nu alligevel hyggeligt at sidde inde på Langelinie-kajen og kigge ud over havet mens vi fortærede vores isvafler.

Da vi kom tilbage, manglede jeg så lige at indfri en “ekstra puds” og et “ekstra stueeftersyn”. Tirsdag morgen blev det nemlig opdaget, at jeg ikke havde aftørret bunden af mit skab, og samtidig synes IH at gejlingen på min sabelskede var lidt mangelfuld… så jeg fik først fri et par timer efter de andre (altså lige bortset fra de 4-5 andre, der også havde fået ekstra puds).

Om fredagen skulle jeg for første gang stille som reserve. Uheldigvis var jeg reserve 1, og i den sidste tid havde vi taget både reserve 1 og 2 i brug fordi vi havde haft et par syge gardere. Så der var rimelig stor sandsynlighed for, at jeg kom på vagt selvom jeg gerne ville have fri. Jeg havde dog forventet at komme på Amalienborg igen, så det kom lidt bag på mig, da jeg blev sat på Livgardens kaserne (vagten er på Rosenborg). Jeg havde ikke fået presset mine tjenestebukser, og mine tjenestestøvler var ikke særlig velgejlede. Dette opdagede IH heldigvis ikke, men jeg fik alligevel ekstra puds for mit ekscercitsbælte, der ellers var ganske pænt…

Selve vagten var stille og rolig (læs: Der skete ikke en skid). Vi havde ikke engang nogle falske alarmer (dem kan der normalt godt være en del af). IH og vagthavende sergent lavede den ene inspektion efter den anden, men ingen af dem skete mens jeg stod på vagt, så dét slap jeg også for. Jeg havde ellers øvet mig i alarmopstillingerne fordi vagthavende sergent gjorde meget ud af, at denne del skulle virke - hvis der nu kom en alarm. Min far kom forbi under min vagt og tog et par billeder af mig foran Rosenborg. Hærens udleverede aftensmad var som sædvanlig ganske uinteressant, så jeg var glad for at jeg for en gangs skyld havde taget noget mad med hjemmefra. Selve vejret var under hele vagten let overskyet, så det var rart at få en vagt hvor vejret for en gangs skyld var godt - ikke for varmt, ikke for koldt, det regnede ikke, og solen skinnede ikke.

Vagthavende sergent syntes at han ville være venlig og lade os aftræde allerede klokken 11:15 om lørdagen, hvor man normalt aftræder ca. en time senere. Dét kom dog ikke mig til gode, da jeg skulle henvende mig hos IH klokken 13 til kontrol af mit ekscercitsbælte. Så jeg havde lidt under to timer til at pudse et skide ekscercitsbælte, der allerede skinnede! Jeg tog mig god tid og pudsede det to gange så der ikke kunne være tvivl om, at det gik igennem kontrollen første gang. Og det gjorde det. Der var også et par andre der skulle stille til kontrol af ekscercitsbælte - én af dem havde endda også fået “ekstra puds” for manglende barbering. Ja, han skulle stille nybarberet hos IH for at vise, at han godt kunne magte det. Sådan er hæren nu engang…

Om søndagen havde vi Ø-fri.