Uge 34: En regnfuld vagt, anden del

Om mandagen havde jeg en lidt mærkelig oplevelse (egentlig er det ikke en mærkelig oplevelse, men det bliver den automatisk, når der ikke sker en skid). En gartner bad os om at flytte os fra postruten og gå ud i indkørslen, fordi han skulle sprøjte planterne foran og bag slottet med noget giftigt stads. Vi kaldte sergenten op over radioen for at bede om tilladelse til at flytte os fra postruten, og flyttede os så. Lidt senere kom gartneren tilbage iført noget der lignede en lufttæt ABC-dragt og med en benzindrevet motor på ryggen, som drev det maskineri, der sprøjtede giften ud af en speciallavet pistol han havde i hånden. Det må åbenbart have været noget rigtig giftigt stads, vi gjorde ihvertfald store øjne over hans udstyr og påklædning. Ellers så skete der ikke rigtig noget. Efter aftrædelse løb jeg en tur gennem Marselisborg Mindepark for at få lidt motion. Aftensmaden: Lasagne.

Om tirsdagen havde vi fri. Stort set hele 2. vagthold var taget hjem. De eneste der var tilbage, var de 2 tambourer, de 2 beredskabsvagter, og så mig. Jeg kunne godt være taget hjem, men jeg gad ikke sidde de 3 timer i toget frem og tilbage for at være derhjemme nogle få timer - vi skulle alligevel også hjem om 3 dage… Jeg ville også gerne blive, så jeg kunne få taget nogle billeder af vagtskiftet. Dette var min sidste chance for at gøre det, da jeg ikke kan tage billeder når jeg selv skal på vagt. Resten af dagen gik med at se masser af TV og gejle. Sent om aftenen begyndte der et øresønderrivende torden- og regnvejr. Tidligere på dagen havde det været mellem 28 og 30 grader varmt - ganske uudholdeligt når man har bjørneskindshue på. Jeg var bare glad for, at jeg ikke var på vagt den dag.

Onsdag skulle jeg på vagt. Regnen og tordenen var holdt op, men det hele begyndte igen lige før jeg skulle ud at stå skildervagt. Heldigvis skete det på mine natvagter, hvor jeg ikke har vagttasken på, så den slap for at blive smadret igen. Det manglede ellers bare, når jeg nu havde brugt så lang tid på at få den til at se bare lidt pæn ud igen. Regnen væltede ned, og lynene slog ned på alle sider af mig i løbet af natten. Det var fuldstændig vildt, så mange lynnedslag der var. Nogle gange blev området lyst så meget op, at man skulle tro det var midt på dagen. Takket være skilderkappen var jeg dog næsten tør, når jeg kom tilbage til vagtbygningen. Det er heller ikke sjovt at skulle sidde indendørs med en sjaskvåd våbenfrakke på i fire timer inden næste skildervagt. Jeg var lidt nervøs for mit helbred fordi det regnede igen, men jeg slap faktisk helskindet fra vagten uden at få hverken halsbetændelse eller blive forkølet. Aftensmaden bliver kørt ud til vagten fra gardergården. Vi fik pizza. En rigtig god, hjemmelavet pizza, endda! Det hjalp en del på humøret.

Det meste af torsdagen gik med at koge, efter at vi var blevet aftrådt. Jeg fik set en masse TV og slappet en masse af. Ikke så ringe endda. Dette var dagen, hvor vi skulle afløses af et nyt hold, der skulle overtage vagten fra den 12. til den 19. juli. 1. vagthold blev udskiftet i dag, mens 2. og 3. vagthold af ukendte årsager først skulle udskiftes om fredagen. Det nye hold kom kørende i Livgardens bus fra Gothersgade i København, og det gamle vagthold kørte så tilbage i bussen.

Om fredagen skulle vi (endelig) hjem. Jeg var også ved at være godt træt af de kedelige, begivenhedsløse vagter, hvor man gik den samme, kedelige postrute hele tiden og kiggede på de samme tomme slotsvinduer. Jeg stod op klokken 10, spiste sen morgenmad, pakkede mine stumper og så fjernsyn i ventetiderne indtil vi kørte fra gardergården. Dette gjorde vi først klokken 15. Bagefter havde vi fri, og kunne holde weekend (vagtfri lørdag).