Uge 32: Marselisborg detachement og Livgardens fødselsdag

Oprindelig stod jeg til at have ferieorlov om mandagen. Men da jeg kiggede på kompagnibefalingen dagen før, så jeg at det var blevet ændret. En af garderne på Marselisborg slot måtte afbryde sin vagt, fordi han skulle på sergentskole og uddannes til våbenmekaniker. Så der manglede nogen til at overtage hans vagt - og den person blev mig!

Det problematiske ved detachementerne på Marselisborg, Fredensborg og Gråsten slot er, at de ligger så langt fra København, hvor Livgardens kaserne ligger. Derfor gør man det, at de gardere der skal på vagt, pakker hele deres skab ned i nogle køjesække, og så tager de køjesækkene og alt deres blå udrustning med i nogle lastbiler, og kører ud til det slot, hvor der skal være vagt. Og der bor man så i nærheden af slottet i en periode på ca. 10 dage. Man bor ikke på hotel eller noget i den retning, men Livgarden har en bygning i slottets nærhed, som er indrettet som en slags kaserne med stuer som man kender dem fra eksempelvis Høvelte kaserne.

Detachementsvagterne er kun oprettet, når de kongelige befinder sig på slottene, og HMD Margrethe befandt sig altså på Marselisborg slot på det tidspunkt. Den garder der skulle på sergentskolen, havde kun én vagt tilbage, så jeg skulle pakke alle mine stumper sammen, køre i buslet i 3½ time hele vejen fra København til Århus, pakke alle mine ting ud, opretholde en enkelt vagt, pakke alle mine stumper sammen igen, køre sammen med de andre hele vejen tilbage til København igen, pakke mine stumper ud og lægge mit skab op igen. Hvis det lyder besværligt, så er det fordi, at det ér besværligt. Ikke desto mindre havde jeg en fed tid deroppe i de 3 dage, som jeg var der. Kasernen ligger lige bag Kongens Have og ligner nærmest et sommerhus eller en feriekoloni.

Der er ingen IH, kun en sergent pr. vagthold og en seniorsergent som nærmest sad og drak øl sammen med os. Og dét er ikke noget man ser normalt! Jeg nåede ikke at komme ind og se byen i den korte periode jeg var der, men jeg hørte at sergenterne tog med garderne i byen, og de var mindst ligeså pjattede. Alt det formelle var ophævet - når der kom en sergent ind i lokalet, sagde man kun “Giv agt” engang imellem, og bagefter blev der udvekslet sarkastiske bemærkninger eller grinet dumt. Kontrollen af udrustningen før en vagt var ikke særlig streng, og man havde en fridag for hver vagt. Vi havde også vores egen kok, som lavede både morgenmad, frokost og aftensmad til os. Mens jeg var der fik vi både jägerschnitzel, pizza og lasagne. Morgenmaden var det sædvanlige udvalg af corn flakes, havregryn osv. men der var også nybagt franskbrød. Frokosten var også de sædvanlige rugbrødsmadder med alt muligt mærkeligt pynt på - ikke altid lige spændende, og ikke altid lige lækkert, men for det meste var det udmærket.

Jeg ankom mandag middag og brugte resten af dagen på at få mine ting på plads samt slappe lidt af og sætte mig lidt ind i hvordan tingene fungerede på stedet. Der var så godt som intet stueeftersyn om morgenen. Hvis der var pænt og ryddeligt, og gulvet var støvsuget (der er gulvtæppe på!), var det som regel nok. Men ikke engang dét kunne man magte, ihvertfald ikke når man lige var kommet hjem fra en bytur.

Man kan godt komme til at kede sig lidt hvis man ikke lige har mulighed for at komme ind til byen, men man kunne i det mindste se fjernsyn, og det var der mange, der benyttede sig af. Vi havde Viasat, så der var adgang til både TV1000, Cinema og alle de andre TV-kanaler der følger i kølvandet. Så skal underholdningen nok være hjemme :-)

Eftersom jeg ikke kendte vagten så godt, var der en anden der fik den. Og jeg var så reserve. Dét kunne jeg godt undre mig lidt over. Jeg var kommet hele den lange vej herop, og så skulle jeg ikke engang på vagt? Reserven skulle naturligvis ikke bruges, så jeg var stuevagt indtil klokken 13:15 dagen efter. Jeg gjorde rent og støvsugede et par gange, og så var jeg med inde på Marselisborg for at sætte nodestativer og stole op til Livgardens musikkorps, som skulle spille koncert om aftenen. Ellers så lavede jeg ikke en skid. Jeg fik set en masse TV og spist en masse god mad (maden bliver trukket i min løn), så det var en lille ferie, hvor jeg dog ikke havde mulighed for at tage hjem. Og jeg skal på Marselisborg igen i starten af april måned, så jeg håber på at jeg kan få taget nogle billeder næste gang.

Om torsdagen tog vi så hjem igen, skyndte os at pakke ud, og så øvede vi lidt “bagom opmarch til højre”, så vi var klar til årsdagsparaden om fredagen. Årsdagsparaden holdes i forbindelse med Den Kongelige Livgardes årlige fødselsdag. I år blev Livgarden 344 år (oprettet i 1658), og dette fejres med en lille parade, hvor HMD Margrethe holder en lille tale og overrækker det velkendte Dronningens ur. Dette ur er lavet af guld, og det overrækkes af dronningen personligt til en garder, som har gjort sig specielt bemærket i løbet af året. Det blev overrakt til en eller anden garder fra Høvelte kaserne, som ingen af os kendte. Så lavede vi vores opmarch, og der blev spillet lidt musik, og så var paraden sådan set slut. Den havde varet omkring tre timer, og var slut ved middag.

Efter paraden havde folk fri. Lige bortset fra ca. 30 gardere, som skulle være med til at servere ved årsdagsmiddagen på Børsen. Var der nogen, der sagde gavntjeneste? Helt korrekt. Men nogle høje herrer havde skrevet under på, at servering ved netop denne middag ikke var gavntjeneste alligevel. Så man må bøje sig for overmagten. Vi blev kørt ind til Børsen, hvor vi med det samme blev sat til at dække borde og fik et par lektioner i servering. Det var en rigtig fin middag, hvor både HMD Margrethe og HKH prins Henrik deltog, og der var talrige majorer, oberster, løjtnanter og andre officerer af blandet rang. Maden kom fra HØK, og det blev der gjort meget grin med, men de kunne åbenbart godt lave ordentlig mad når det gjaldt. Stor forundring - prøv selv at samle puslespillet! Hint: Værnepligtige soldater vs. højtstående officerer. Hvem skal man koncentrere sig mest om?

Hvis man ikke gik og surmulede over, at man kunne have haft fri, var middagen faktisk en spændende oplevelse. Vi fandt ud af, at servering og indsamling af brugt bestik er en lille kunst, som er svær at mestre. I starten var vi gode til at tabe bestikket på gulvet - og ja, vi gjorde det også inde i spisestuen. Der blev også spildt lidt vin på bordene når vi skulle hælde op i et af de fire forskellige glas, som hver gæst havde. Vi lærte dog hurtigt og fandt nogle gode teknikker til at håndtere det flyvske bestik, og ved middagens afslutning kunne man se, at vi balancerede rundt med fem eller seks tallerkner, hvor vi i starten ikke turde tage mere end to-tre stykker med - og uden at tabe noget. Man kan godt forestille sig, at de gardere der serverede for dronningen og prinsen har været ekstra pressede mht. at tabe bestikket - man ville nok godt gøre et godt indtryk. Selv serverede jeg for fem premierløjtnanter og deres koner. Én af premierløjtnanterne var vores egen C. B. Aarhus, som jo var kompagniets NK tilbage på HØK. Jeg var desværre et godt stykke væk fra de kongelige og fik aldrig rigtig øje på dem, men jeg havde også allerede kigget dronningen i øjnene under årsdagsparaden, hvor der er tradition for, at hun inspicerer garderne personligt.

Jeg var en af dem, der fik tidligt fri fra middagen, dvs. omkring klokken 23. Andre skulle blive til klokken 01:30 og lave noget oprydning efter gæsterne var gået. Da mit vagthold var tiltrædende vagt denne fredag, havde jeg fri om lørdagen, og søndag er en almindelig fridag. I næste uge skal jeg til Marselisborg igen.