Uge 31: Danmarks kronjuveler

Mandag formiddag hvor jeg skulle aftræde som stuevagt, gik der rav i den… tredje vagthold skulle tiltræde som Amalienborgvagt, og det var ikke en palævagt ligesom dem jeg har været på, men en løjtnantsvagt. Løjtnantsvagten oprettes når HKH Prinsen bor på Amalienborg, når HKH Kronprinsen bor på Amalienborg og er regent, eller når HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og er rigsforstander.

For vores vedkommende betyder en løjtnantsvagt, at tredje vagthold skulle stille med 30 gardere (imod 12 gardere på en palævagt)! Yderligere var tambourkorpset blevet udvidet fra 2 mand til 12 mand, og hele optoget blev ledet af en kaptajn, hvor det hidtil havde været en sergent. Der skulle altså pludselig til at ske noget, og der opstod pludselig problemer med at folk ikke var mødt op. Vagtholdet skal under alle omstændigheder være komplet, så der blev hasteindkaldt gardere fra højre og venstre. Jeg var én af dem. Jeg fik en klump i halsen, da en garder kom løbende et kvarter før jeg skulle have fri, og sagde at jeg skulle stille ude i gården med gevær og ekscercitsbælte, klar til at ledsage vagten ind til Amalienborg. Jeg stod så i et geled med tre vagtreserver fra tredje vagthold. Og efterhånden som folk blev talt op, og man fandt ud af, at der manglede nogen, så blev reserverne sat ind. Først blev reserve 1 sat ind, så reserve 2, reserve 3, og så manglede der til min store lettelse ikke flere. Så jeg fik lov til at gå. Hvis jeg skulle have været med som ledsager, så havde jeg nok også fået nogle verbale hug af inspektionshavende sergent, for min vagttaske lignede stadig noget fra den lokale losseplads. Og tro mig, det er ikke sjovt at blive skældt ud af IH!

Så jeg slap med nød og næppe, men forhindringsbanen sluttede ikke her. Første vagthold, som havde Amalienborgvagten på det tidspunkt, havde også manglet folk, så dem der skulle afløse mig og TA klokken 08:15 stod gudhjælpemig vagt på Amalienborg indtil klokken 14!! Så jeg og TA måtte alligevel blive der i længere tid. Dette var yderst belastende for min sindsro, men det er jo den slags man kan regne med at komme ud for i vagtkompagniet. Resten af tjenestetiden skulle jeg ikke lave meget andet end at assistere TA med uddeling og indsamling af ammunition fra aftrædende og tiltrædende vagter. Denne gang blev jeg aftrådt til tiden (klokken 14), og kunne langt om længe tage hjem…

Om tirsdagen havde vi Ø-dag, hvor vi startede med at blive vist rundt i Den Kongelige Livgardes historiske samling. Her kunne vi blandt andet se hvordan Livgardens uniform havde udviklet sig gennem tiderne, og vi kunne læse om de forskellige slag, Livgarden havde deltaget i. Bagefter havde vi noget ekscercits, som var rimelig krævende fordi det var så varmt i vejret den dag.

Onsdag havde jeg vagtfri for tredje gang siden jeg startede i Vagtkompagniet - ikke så ringe endda. En vagtfri varer altid to dage, eftersom at man får fri fra en vagt, som varer fra middag den første dag til middag dagen efter (afhængig af vagttypen). Fridagene gik med at slappe af derhjemme, og så mødte jeg igen til Ø-dag om fredagen. Her blev vi vist rundt på Rosenborg Slot, hvilket var en spændende oplevelse. Det er nemlig her, at landets kronjuveler bliver opbevaret, og det er også her, at Livgarden har to gardere på vagt døgnet rundt. Det passede faktisk perfekt, at jeg blev vist rundt på Rosenborg om fredagen, for jeg skulle være vagt på Rosenborg allerede om lørdagen. Så jeg benyttede rundvisningen til at få en idé af, hvad det egentlig er, at vi beskytter. Og jeg kan sige, at det ikke er så lidt endda!!

Danmark har verdens største samling af møbler i solidt sølv, og slottet indeholder også en samling af unikke malerier og kunstgenstande med diamanter, smaragder og andre værdifulde ædelsten. Og modsat andre landes slotte har der aldrig været tyverier fra Rosenborg slot - “sikkert fordi slottet bliver bevogtet af Den Kongelige Livgarde”, fortalte tour-guiden.

Anyways, efter den spændende rundvisning havde vi lidt ekcsercits. Denne gang skulle vi øve noget nyt, som skulle bruges på Den Kongelige Livgardes årsdagsparade fredag i næste uge. Vi skulle lave noget, der hedder “bagom opmarch til højre”, hvor man kommer gående i marchkolonne og herefter drejer til højre én gruppe af gangen, så man kommer til at stå i et langt geled ligesom når man står indtrådt normalt. Ekscercitsen var ret ligetil, og vi gjorde det næsten helt rigtigt første gang. Så vi øvede et par gange mere, og så fik vi fri lidt før tid.

Lørdag tiltrådte jeg vagt på Livgardens Kaserne. Jeg ved ikke helt hvorfor vagten hedder Livgardens Kaserne, for vi går vagt på Rosenborg slot, som ligger lige op af kasernen. Måske er det fordi post for gevær står vagt ved hovedindgangen til kasernen. Vagten på Rosenborg er en af de mere afslappede vagter, hvor man har vagt i tjenesteuniform i stedet for blå vagtmæssig. Man står bare ved skilderhusene foran slottets skatkammer indtil klokken 18:00, hvor vagten begynder at blive irriterende. Her skal man nemlig gå en såkaldt “Silverstone”, hvor man skal gå konstant i to timer. Man stopper kun op ved inspektioner og ved enkelte andre lejligheder. Ellers så går man bare i ring om slottet uden stop. Efter et stykke tid begynder man at kunne mærke det på fødderne, men det værste er den dræbende kedsommelighed, man kommer til at opleve. Man bliver simpelthen dødtræt af at gå rundt om slottet. Men det hjælper gevaldigt på det, at man er to personer til at gå Silverstone. Så man kan gå og tale lidt sammen. Vagten forløb planmæssigt (uden alarmer), jeg fik dog ikke sovet så meget, selvom jeg havde muligheden for det.