Uge 21: Skydelejr: Befalet kogning

Ugen startede tidligt for mit vedkommende. Jeg havde lovet at tage en stue/brandvagt for garder P. Sørensen i weekenden, så han kunne være hjemme i weekenden. Han ville så til gengæld tage min næste stue/brandvagt. Så jeg mødte tidligt søndag aften (jeg skulle begynde vagten klokken 20:00). Det var en af de mere uheldige vagter.

TH sagde, at vi skulle sørge for at få så meget søvn som muligt, eftersom vi skulle være på skydelejr hele ugen, og der går man altid sent i seng. Men samtidig gav han os ikke lov til at sidde én på vagt af gangen, hvilket man ellers plejer at få lov til (ihvertfald af de andre sergenter, der har været TH). Så vi fik ikke mere end et par timers søvn den nat. Og ikke nok med det - den garder, der skulle være TA, havde meldt sig forsinket til vagten, så det endte med at jeg blev TA i stedet. TA har normalt en række sure småopgaver, der skal udføres om morgenen, som f.eks. at tage lægebogen med op i infirmeriet, og bytte TH’s sengetøj! Det kom jeg dog ikke ud for denne gang, sandsynligvis til dels på grund af, at vi skulle på skydelejr. Set fra den positive side, så fik jeg gejlet lidt på min vagttaske i mellemtiden - og den trængte til det.

Om mandagen stod vi tidligt op, og vi sprang (heldigvis) stueeftersynene over og gik direkte til appel lidt tidligere end vi plejer. Bagefter var der forskydning til Jægerspris skydelejren. Som gevær 3 var jeg blevet placeret på geværholdet, som skulle gennem nogle handlebaner (med skarpt!) samt skydeøvelser på skydebanerne. Fælles for alle hold var, at de skulle prøve at kaste med rigtige håndgranater. Helt klart én af de mere spændende aktiviteter på skydelejren!!

Efter en hurtig indkvartering gik vi straks i gang med indskydning af vores personlige gevær M/75. Der havde tidligere været alverdens ting galt med mit gevær (blandt andet problemer med en fjeder på bundstykket, bagerste sigtemiddel havde sat sig fast, og udbrænding af forreste del af løbet). Gamle lortegevær. Jeg har hørt røgter om, at vi efter vagtkompagniet får udskiftet vores gevær M/75 med det noget nyere og mere tidssvarende gevær M/95, som er en canadisk forbedring af det populære, amerikanske M-16. Dét ser jeg frem til. Men efter at have haft mit gevær til VMEK, havde det blandt andet fået nyt sigtemiddel, så der skulle en del indskydning til. Så jeg fik muligheden for at fyre en masse bønner af, og det er jo meget fint. Derudover var der en del spildtid, hvor vi bare lå og ventede. Der var blandt andet problemer med, at de skydeledere der skal med ud på banerne, var syge, så der gik meget tid med at vente på dem samt ammunition til geværerne mv. Der var i det hele taget utroligt meget ventetid hele ugen. Men det er uundgåeligt, når man skal have et helt kompagni igennem en enkelt handlebane én mand af gangen.

Ventetiden fik vi til at gå med at æde mad fra kantinevognen, som kørte rundt på skydelejren og solgte kanelstænger, pølser, chips, sodavand, sandwiches og andet godt. For mange var det dagens højdepunkt, når kantinevognen kom forbi, og der blev købt nok ind til en mindre hamstring. Vi fik også tiden til at gå med tilfældige brydekampe og en enkelt fodboldkamp blev det også til, hvor målstolperne udjordes af to cola-flasker. Og fodbolden var minsandten også en cola-flaske. Hvad man ikke finder på, når man keder sig… og tag ikke fejl, der var meget ventetid.

Hele tirsdagen var f.eks. dedikeret til to handlebaner. Én, hvor vi skulle igennem enkeltvist og skyde på selvmarkerende mål med skarpt, og én hvor vi skulle bokse os frem i makkerpar (også på en selvmarkerende bane, og med skarpt). Selve handlebanerne tog tilsammen omkring 10-15 minutter pr. mand - resten af tiden (mellem 6 og 8 timer) var ventetid. Og befalet kogning.

Og vi nåede ikke engang at blive færdig med handlebanen for makkerpar (som iøvrigt foregik i “Troldeskoven”), så vi brugte et par timer onsdag morgen på at få de sidste igennem. Herefter var der et kort skydeprogram og håndgranatkast. Danmark har de mest kraftfulde håndgranater i NATO, så det er noget af en oplevelse at få lov til at kaste med sådan én. Desværre får man ikke set eksplosionen, da man bliver hevet om bag en tyk cementmur, så man er beskyttet mod fragmenter. Vi fik dog lov til at beholde splitten fra granaten…

Torsdag morgen skulle vi på skydebane. Vi fik 120 patroner hver, og så gik vi ellers løs på målene på op til 480 meter. Vi skød fra stående skyttegrave, fra liggende skydestilling, knælende/hugsiddende skydestilling, og stående bag dække. Der blev talt point sammen, og jeg fandt ihvertfald ud af, at mit gevær sagtens kunne ramme. Pointsystemet er skruet således sammen, at man faktisk ikke skal bruge mere end tre skud på en skive, før at man får minuspoint. Hvis jeg havde vidst dette, havde jeg nok været blandt topscorerne. Men nu måtte jeg altså nøjes med en “almindelig” høj score. Ærgeligt, at man ikke havde muligheden for at prøve igen…

Da vi var færdige på skydebanen torsdag eftermiddag, skulle vi forskyde tilbage til HØK. Her gik der et par timer med vedligeholdelse, og med at pakke ud, hvorefter vi havde appel klokken 17:00, og hermed havde orlov. Fredag var det Store Bededag, så vi fik en lang weekend. Alt i alt en uge med alt for meget afslapning. Efter to dage var der nogle, der ikke havde affyret mere end 5 skud - det er for ringe, når man er på skydelejr. Dette skyldtes først og fremmest dårlig planlægning samt de fraværende skydeledere. Der blev dog heldigvis rettet lidt op på det i løbet af ugen. Og det har været sjovt at være på skydelejr igen - det har efterhånden været længe siden.