DAGBOG
Uge 19: Post- og patruljetjeneste
Der er ikke så meget at fortælle omkring mandagen, da jeg havde orlov denne dag. Dét havde jeg bedt om et par uger i forvejen, men der var selvfølgelig ingen der havde styr på en skid, så folk farede forvirrede rundt, og der gik et stykke tid, før man fandt ud af det. Indtil da var jeg blevet meldt “Ej mødt”, hvilket jeg ellers aldrig har været ude for før (ja, jeg har altid stillet til tiden om morgenen). Men der kom orden i sagerne. Ifølge øvelseslisten gik det meste af dagen med at udsætte 3. deling for en slutkontrol i ABC - den havde jeg ikke noget imod at gå glip af. Og så blev der udpeget en “månedens garder”. Det var så ikke lige mig, men måske en anden gang… den heldige blev belønnet med en ekstra fridag.
Tirsdagen og onsdagen var feltdage, hvor vi lå i BSO for sidste gang i lang tid (jubii). I det sidste lange stykke tid har det været rigtigt sommervejr, men jeg skal hilse og sige, at nætterne stadig er skidekolde. Det blev til et par timers søvn, hvilket var lidt bedre end på forrige BSO. Resten af natten gik med at ligge på vagt i nærsikringen og i et poststade, som lå et godt stykke uden for BSO. Om morgenen (mens jeg lå i poststadet) blev vi angrebet af en fjende. Fjenden angreb hovedsageligt 1. deling, som lå et stykke væk fra os, så vi lå bare og skød på lysene i det fjerne, støttet af pansermaskinkanonsektionen, som vistnok havde to pansrede maskinkanoner parkeret mellem delingernes poststader. Fjenden fik selvfølgelig godt med høvl og et spark bagi på vejen væk. Vi fik en del ros for vores måde at håndtere sitationen på, og for vores præstationer på de handlebaner vi var igennem om dagen, så det har bestemt ikke været en dårlig uge. Handlebanen om onsdagen varede dog i over fire timer uden pause - ganske krævende, specielt når det kun lykkedes for 3. gruppe (min gruppe) at mønstre to mand (foruden PMV-køreren), nemlig mig selv og garder Hitz. Resten var på mirakuløs vis syge på stuen eller havde andre mystiske undskyldninger for ikke at deltage. Vi må håbe, at der er lidt større deltagelse i næste uge, hvor der er mere af samme skuffe. På handlebanerne bevægede vi os igennem en helvedes masse terræn i formationer, angreb de fjender vi stødte på, flygtede fra artilleriangreb og en masse andet godt. I løbet af ugen nåede jeg både at være LMG-hjælper og gevær 1 pga. manglen på mandskab i min gruppe.
Onsdag aften brugte jeg nogle timer på at vedligeholde alt min udrustning, så det var klart til at blive kontrolleret torsdag morgen. Jeg fik alligevel appel 2 pga. dårlig rengøring af gevær og basis - æv! Det er iøvrigt ret så tilfældigt, hvem der får appel 2. Det afhænger alt sammen af, hvilke sergenter der kontrollerer ens udrustning, og om de er i humør til at gå i dybden med kontrollen. Og de har forskellige meninger om, hvor meget der skal være galt, før der kan være tale om, at man får appel 2. Jeg så således mange, der ikke havde rengjort deres stumper ordentligt, men vi var alligevel kun tre styk, der fik appel 2 (de to andre fik øvrigt også appel 3, og i det ene tilfælde var det også tilfældighederne, der spillede ind). Nå ja, man skal ikke gruble alt for meget over det, for så går man bare fra forstanden - det er trods alt surt at skulle blive tilbage i flere timer efter at alle andre har fået fri…
Om fredagen fik vi tidligt fri klokken 12:00. Lækkert.