Uge 16: Med Victor i felten

Endnu engang blev ugen indledt med tre feltdage, efterfulgt af en vedligeholdelsesdag og en fredag, hvor vi skulle lave lidt forskellige ting. Feltdagene gik med at få delingen til at fungere ordentligt i felten sammen med en PMV (Pansret MandskabsVogn). Sergenterne omtaler nogle gange PMV’en som en “Victor” - uvist af hvilke årsager. En stor del af den første dag gik med at pakke PMV’en med alt det ekstraudstyr, der skulle medbringes i felten - og det er ikke så få ting endda! Vi skulle blandt andet pakke skovle, spader, hakker, økser, pigtråd, tæpper, TMG, ammunition og mange andre ting. Vi havde fyldt vores rygsække op med tilfældig udrustning, så de fik lidt vægt, og så blev de også pakket oven på PMV’en sammen med alt det andet. Og så tog vi ud i felten og øvede os i at sidde op og af PMV’en - hver soldat har sin egen plads og sine egne opgaver i PMV’en. Yderligere er det vigtigt, at man kan sidde af på højst 15 sekunder, da man som gruppe er rimelig sårbar, når man sidder tæt sammen inden i en omkørende dåse. PMV’ens pansring kan godt modstå 7,62 mm kugler, men alle større kaliber ammunition skærer lige igennem så let som smør.

I PMV’en befinder sig, udover gruppen på ca. 10 mand, også en PMV-kører og en vognkommandør. Vognkommandøren sidder højt placeret, så han kan danne sig et overblik over terrænet og vejlede køreren, som har et meget begrænset udsyn. Derudover styrer han TMG’et, som kan bruges mod let pansrede køretøjer, fly, helikoptere og principielt også infanteri - det vil dog nok være overkill at bruge 12,7 mm patroner mod infanteri.

Om tirsdagen fortsatte vi træningen med PMV’en, og hele onsdagen var dedikeret til en lang handlebane, hvor delingens tre grupper (én grupper pr. PMV) skulle gennemføre handlebanen tilfredsstillende. Der skulle køres i formationer, reageres korrekt på fjendens ild og det skulle kontrolleres, at vi kunne lave kort holdt og langt holdt korrekt m.m. Det gik udmærket med en enkelt undtagelse. Om tirsdagen var vi kommet sent tilbage fra felten, så vi havde ikke haft ordentligt tid til at vedligeholde våbene. Så TMG’et var indsmurt i sand og andre ubekvemmeligheder og kunne derfor ikke skyde. Det var ikke så svært at høre første gruppes gruppefører bande højlydt, da han forsøgte sig med et overraskelsesangreb med et dysfunktionelt TMG…

Om fredagen var der morgenløb som sædvanligt, og næsten tre timers ekscercits, som jeg fik smyget mig udenom, da jeg skulle lave noget andet. Og så var der kontrol af gejling af vagtstøvler - dem, som vi havde fået udleveret til brug i vagtkompagniet i Gothersgade, når vi engang kommer derind. De skulle være topgejlede, og det var mine ikke. Så jeg fik appel 2 sammen med en halv snes andre. Appel 2 er en ekstra appel som har til formål at lære os at gøre tingene ordentligt. Hvis man f.eks. ikke har styr på sine stumper til appel klokken 19, så får man ikke fri, men skal i stedet stille til appel igen klokken 21. Her får man så besked på at løbe tilbage og hente en bestemt genstand. Dét gør man så i en times tid indtil éns foresatte er tilfredse. Netop dette prøvede vi på et tidspunkt i rekruttiden - mens alle andre havde fået fri!

Til appel klokken 15 fik vi dog at vide, at der ikke var appel 2 alligevel, men at vagtstøvlerne ville blive kontrolleret om mandagen ugen efter. Det var nok en god idé at tage dem med hjem i weekenden og gejle lidt på dem derhjemme, mon ikke?