Uge 13: SYHJ-kursus

Påbegyndte min uddannelse som sygehjælper. Jeg havde håbet på, at jeg skulle ud på et hospital, prøve at køre i ambulance, lægge drop og andre spændende ting, men sådan skulle det ikke gå. I stedet skulle vi igennem et meget teoretisk kursus på en uge, hvor højdepunktet var, da vi skulle give hinanden saltvandsindsprøjtninger om onsdagen. Det var næsten ligesom at sidde på skolebænken igen. Det var lidt skuffende.

Til gengæld var vi (ligesom kørerne tidligere havde været det) uden for normal tjeneste, så jeg skulle ikke deltage i stueeftersynene om morgenen, og jeg slap også for appel. Og når de andre havde FUT og ekscercits, sad jeg inde i varmen og så på fotomodeller (den premierløjtnant, der underviste os, havde en vane med at inkludere billeder af halvnøgne kvinder i undervisningen). De fleste dage fik vi tidligt fri (ved 16-tiden), og der var pauser hvert andet øjeblik.

Om torsdagen havde vi “feltdag”, hvor vi skulle lære nogle teknikker til at transportere sårede soldater, både med og uden bårer. Vi gennemgik også en feltforhindringsbane, hvor vi skulle manøvrere en person på en båre gennem en forhindringsbane. Det var egentlig meget sjovt. Om fredagen havde vi skriftlig prøve om alt, hvad vi havde lært. Jeg fik 7 fejl ud af 50 spørgsmål, hvilket vist er udmærket. Men jeg ved først om jeg har bestået, når jeg er færdig med den praktiske/mundtlige prøve på mandag i næste uge. De to prøver markerer afslutningen på sygehjælperkurset.

Jeg har i alt været hjemme om eftermiddagen og aftenen fire gange i denne uge (hvor hele weekenden tæller som én gang). Det er dejligt, at man kan komme hjem og spise aftensmad, man bliver lidt træt af cafeteriets mad i længden - den er i øvrigt også alt for dyr.