DAGBOG
Uge 10: Skydebane
Hele denne uge tilbragte vi væk fra kasernen på skydebanen i Melbylejren. Melbylejren ligger i Nordsjælland. Faktisk er der kun omkring 50 meter fra én af skydebanerne og til Kattegat-havet. Vi blev transporteret med lastbil til lejren, hvor vi blev indkvarteret på nogle meget små stuer. Jeg havde selvfølgelig glemt at få mit geværrensesæt og min kedeldragt med, samt udkastskærmen til mit gevær (kedeldragten skal vi have på, når vi renser gevær samt pudser støvler og laver vedligeholdelse generelt). Dét blev jeg nakket for et par gange i løbet af ugen.
Jeg var dog heldig, at en anden havde fået ødelagt sit gevær, og derfor ikke kunne bruge det på skydebanerne, så jeg fik lov til at låne hans udkastskærm. Udkastskærmen er en metalgenstand, man sætter på geværet lige ud for udkasthullet, så den kan gribe de brugte patronhylstre, der kommer flyvende ud. Man har den på, så ham der ligger til højre for én på skydebanen ikke får smidt brugte patronhylste i hovedet.
Vi lagde hårdt ud med et par handlebaner, henholdsvis Handlebane Mølle og Handlebane Politi. På vej gennem handlebanerne popper der pludselig nogle papskiver op, som man så skal skyde. Ganske underholdende. Om aftenen var der 20 km march, hvoraf de 9 første kilometer var med rygsæk. Det er ekstremt hårdt for fødderne at gå march med så stor en vægt på ryggen. Efter 11 km kom vi til en post, hvor vi skulle svare på 10 spørgsmål. Hvis vi kunne svare rigtigt på mindst 6 spørgsmål, fik vi lov til at gå ca. 9 km tilbage til lejren. Hvis ikke, måtte vi tage en omvej og gå 5 km ekstra. Vi svarede rigtigt på 8 af spørgsmålene, og slap derved for de ekstra 5 km. Der var i øvrigt ingen grupper, der måtte tage den lange tur. Marchen var skam også hård nok i forvejen.
Dagen efter blev vi belønnet for vores gåpåmod under marchen ved at vi blev transporteret rundt i Melbylejren i lastbiler, så vores fødder kunne få en pause. Stort set hele dagen foregik på skydebanen samt i felten, hvor vi skød med panserværnsvåben (vi brugte fosforpatroner, som er fyldt med fosfor, der antændes, når kuglen affyres. Resultatet er, at der opstår en lysstribe dér, hvor kuglen befinder sig, så man let kan se, hvor man rammer).
Onsdagen gik på skydebanen, hvor vi også øvede noget natteskydning.
Om torsdagen var der mærkeprøve i førstehjælp, hvor man maksimum kunne opnå 100 point. Man skulle have 60 point for at bestå, og 80 point for at få et førstehjælpsemblem, som man kan gå rundt med på tjenesteuniformen. Hele min deling bestod prøven - jeg med 75 point.
Om aftenen blev vi ankedreret. Ankedreringen er en opdeling af delingen i funktioner, således at hver enkelt mand får sit eget ansvarsområde, eller virkefelt, som han arbejder indenfor. Vi havde i forvejen afleveret en liste med tre prioriterede ønsker pr. mand. Det kunne ikke garanteres, at man blev ankedreret efter ens ønsker, men de ville så vidt muligt blive respekteret. Man kan ankedreres som følger:
- GV1 (Gevær 1, som primært er spejder)
- GV2 (Gevær 2, som primært er spejder)
- GV3 (Gevær 3, som primært er sygehjælper)
- LMG SK (LMG-skytte)
- LMG HJ (LMG-hjælper)
- PVSK (Panserværnsskytte, hvis våben er en dysekanon)
- PVHJ (Panserværnshjælper)
- PMVK (PMV-kører, som får taget kørekort. Dette kan stadig gøres i hæren)
- PNMK (Pansermaskinkanon, dvs. dem som sidder og styrer kanonen i PMV’erne)
Min første prioritet var GV3, hvilket jeg også blev, men ikke inden for min egen gruppe. Jeg blev forflyttet fra gruppe 1 til gruppe 3, som bor et par stuer længere væk i kompagnibygningen på kasernen. Det var lidt ærgeligt, men værre var det for nogle andre, der skulle skifte deling. Der var ligefrem én (en PMVK, der ikke havde bestået køreprøven), som skulle skifte kompagni.
Om fredagen var der “live fire” med en AT-4 panserværnsraket. Sådan én koster omkring 4500,- kr. pr styk, så det er ikke noget, der sker hver dag. De to bedste panserværnsskytter blev valgt til at affyre dem mod en centimetertyk panserplade. Det var en spændende oplevelse, og en god afslutning på ugen.